BALANCE I LIVET

HELLE MØLLER JENSEN - PSYKOTERAPEUT MPF

SANDPLAY STRESSTERAPI

Hvordan foregår Sandplay?

I terapilokalet er der to sandkasser i bordhøjde – én med vådt og én med tørt sand. Der er også et stort udvalg af mini-figurer, som symboliserer det, vi arbejder med.

Du er i kontrol og bestemmer selv, hvordan du bruger sandkasserne. Du kan skabe et billede med figurer, forme sandet uden figurer, eller følge din intuition og tiltrækning.

Alt er okay – der findes ikke noget rigtigt/forkert.

Stress er ikke en sygdom. Stress er en belastningsreaktion. En ubalance. Konsekvenserne af langvarig stress kan påvirke både vores fysiske og mentale velvære. Signalerne på stress varierer og kommer til udtryk fysisk, psykisk og/eller adfærdsmæssigt. En sygdom, der ofte følger i kølvandet på stress, er depression.

Depression skal tages alvorligt og behandles. 

Stress opstår ofte, når de følelsesmæssige, mentale eller fysiske krav i vores liv, overstiger vores evne til at håndtere dem. Dette kan komme fra arbejdspres, relationer, konflikter, kriser eller andre livsforhold, der skaber en følelse af overvældelse og pres.

Tit bygges stress op over lang tid, hvilket gør, det er en overraskelse, den dag man ikke kan mere. ’Pludselig kunne jeg ikke mere’ eller ’Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle rammes af stress’. Disse og tilsvarende sætninger, hører jeg ofte. De fleste af os tænker nok, at vi har uanede ressourcer at trække på og at stress ikke rammer mig.

For at komme på benene igen. For at genvinde energi og overskud. For at lære at lytte til alarmklokkerne og se advarselssignalerne, så må vi have en håndsrækning, få hjælp og lære nyt om os selv.

Sandplay hjælper på stress

Sandplay terapi er en effektiv og blid tilgang til at håndtere stress. Ved at skabe et rum, hvor der er ro og nærvær til at udforske. Hvor vi sammen undersøger, hvad den underliggende grund til din stress problematik er? Hvor vi giver hjernen, sindet og kroppen fred. Træner åndedrætsøvelser, træner nye vaner og bryder uhensigtsmæssige mønstre. Jeg trækker på mine mange års erfaring, og sammen finder vi hvad der er brug for, til at balancere dit liv, ikke kun lige nu, men også i fremtiden.

Ved at arbejde med Sandplay, bruger vi symbolisering til at støtte, hjælpe og aflaste dig. Figurer og sand bliver nogle af redskaberne. Sandplay gør det muligt for dig, at skabe lidt afstand til det der overvælder, hvilket kan være en vigtig del af stressbehandlingen. Gennem arbejdet med sandet og figurerne kan du opleve en form for mindfulness, der hjælper med at reducere stressniveauet.

I forbindelsen mellem det bevidste og ubevidste i vores sind, fungerer sandplay som en bro. Vi får pludselig adgang og indsigt til ukendte ressoucer i os selv. Vi får en forståelse af mønstre og handlinger. Sandplay er på den måde, med til at give løsninger.

Sandplay stressterapi er en givende, nænsom, rolig og ikke krævende tilgang til at håndtere stress. Processen i sandet tager tid og giver dig mulighed for at udforske, dit indre liv i dit eget tempo.

Jeg giver terapi i min praksis i Hellerup. 

Kontakt mig på 20 69 23 00 eller balanceilivet@protonmail.com

Telefon- eller onlinekonsultation er en mulighed, hvis du enten bor langt væk, er blevet syg eller du på anden måde er forhindret i at komme frem. Det er noget vi skal aftale på forhånd.

Hul igennem til kreativiteten

“”Der foregår meget i underbevidstheden, når man får lov til ‘fri leg’ i Helles sand-bakker. Både når dét man bygger har en indlysende symbolik, og også når det ligner volapyk, men giver et tydeligt skift i følelserne. Helle har et varmt nærvær, der gør det trygt at give sig hen til den visuelle fordybelse. Jeg har fået mange fantastiske aha-oplevelser gennem Sandplay og vil absolut anbefale det til andre”
– Sally

Lyst og grænser

“Helle ejer den vigtige og særlige evne til at balancere fint mellem empati, indsigt og konstruktivt feedback. Det har for mig været en uvurderlig støtte i at opnå større forståelse, accept og glæde i mit liv. Vores ligeværdige og åbenhjertede samtaler har givet mig mere mod – både til at gøre ting, jeg holder af og til at sige fra.”

– Anne-Marie

Ikke mere neglebideri

Min 12-årige søn var gennem længere tid tynget af bekymringer, der bl.a. kom til udtryk i neglebidning. Efter et ‘Sandplay’-forløb hos Helle, havde han to meget grådfulde reaktioner – for første gang kunne han vise og dele sin bekymring.
Få dage efter, holdt han (fra den ene dag til den anden) op med at bide negle og var i det hele taget begyndt at virke mere letsindig. Jeg er overbevist om at Sandplay og Helles omsorgsfulde ekspertise har haft en forløsende virkning på ham.
– Sara

Profil

Helle Møller Jensen - psykoterapeut MPF

Større selvværd, mere livsglæde, mindre pres, stress og angst, nærvær og god kontakt til dig selv og andre er nogle af mine fokuspunkter. Herudover arbejder jeg med børn og unge der har det svært, som er fysisk eller psykisk udfordret, er havnet et dårligt sted med sig selv eller som trænger til at møde en anden voksen. Det arbejde optager og interesserer mig meget.
Praksis i Hellerup.

Tidsbestilling

Ønsker du at bestille en tid, eller har du spørgsmål til et terapiforløb, er du velkommen til at kontakte mig.

Send en mail eller en sms og jeg vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Telefon
20 69 23 00 hverdager mellem 8 og 17.

E-mail
BalanceiLivet@protonmail.com

Praksisadresse

Jomsborgvej 23A
2900 Hellerup

Tilmeld dig nyhedsbrev

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.